Ungecentret hjælper de elever folkeskolen ikke kan nå

6. december 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Ungecentret har med succes gennemført et pilotprojekt med heltidsundervisning af 14- til 18-årige, som ikke får udbytte af almindelig skolegang. Derfor bliver heltidsundervisning i Ungdomsskolens Ungecenter nu er fast tilbud for op til 12 unge, som har brug for skræddersyet støtte i både skolen og fritiden.

De unge er belastet af massive sociale og følelsesmæssige udfordringer, som typisk viser sig ved, at de afviser krav i skolen og har meget fravær. Nogle af dem er også på vej ud i kriminalitet eller/og misbrug.

”Det er unge mennesker, som har det svært og på deres egen måde råber om hjælp. Det skal vi gøre alt for at gi’ dem. Den succes, som Ungdomsskolen har haft med heltidsundervisning, skal vi anvende til at hjælpe flere unge mennesker”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris i en pressemeddelelse.

Et tværfagligt visitationsudvalg henviser de unge til helhedstilbuddet for en periode, der aftales med den unge, dog højst et år.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...