Nu er Augustenborg Slots hovedbygning indflytningsklar

19. december 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Udflytningen af Landbrugsstyrelsen til Augustenborg Slot har betydet en gennemgribende renovering og modernisering af hovedbygningen, som udgør ca. 5000 m2.

Bygningen skal fremover være arbejdsplads for omkring 400 ansatte, og også medarbejdere fra Fiskeristyrelsen og Miljøstyrelsen vil være at finde på slottet og i sidebygningerne.

Slottet bliver ved årsskiftet overdraget til Landbrugsstyrelsen, som medio januar flytter ind i de nyistandsatte lokaler.

Kontorchef fra Bygningsstyrelsen Nana Ejlers siger i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den omfattende ombygning og modernisering af Augustenborg Slot er lykkedes på hele tre måder. Der er skabt nogle nye moderne og funktionelle kontorarbejdspladser, ombygningen omfavner slottets historie på fornem vis i fx farvevalg og materialevalg, og så er byggeprojektet ovenikøbet gennemført til den aftalte tid, pris og kvalitet i et godt samarbejde med de involverede parter”.

Ombygningen har blandt andet omfattet etablering af et ventilationsanlæg, opførelse af nye toiletter og tekøkkener samt integration af elinstallationer og elevatorer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt arbejdet er foregået med stor respekt for det fredede slots oprindelige stil og hoveddisponering.

Det har i renoveringen været en bærende tanke at vende tilbage til Augustenborg Slots stemning, som det var engang.

Både slotsplads, have og museer i de omkringliggende bygninger vil fortsat være tilgængelige for offentligheden.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...