Ulykke standser al togtrafik over Storebælt

2. januar 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Et lyntog er blevet ramt af dele af taget på en godsvogn, da lyntoget befandt sig på lavbroen over Storebælt. Det oplyser Banedanmark til TV 2.

Godstoget var på vej mod Fyn, da det på lavbroen passerede lyntoget, der kørte mod København.

Lyntoget foretog efterfølgende en meget hård opbremsning.

Ifølge DSB’s pressevagt er der foreløbigt tale om, at otte personer er kommet lettere til skade.

Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de modtog melding om en togulykken klokken 07.35.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet opfordrer til, at man giver plads til udrykningskøretøjer, og at man ikke skal køre mod Nyborg ad motorvejen.

Foreløbig er togtrafikken over Storebælt indstillet frem til kl. 11.

DSB opfordrer personer, der skal med tog over Storebælt til, at de tjekker på Rejseplanen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...