Politiet laver kontroller ved skolerne

5. januar 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fra på mandag og ugen ud vil politiet sætte ind med kontrol på skolevejene.

Politiet vil især stoppe bilister, der kører for stærkt, men også cyklister uden lys på.

”Da politiet i januar 2018 kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev knap 4700 bilister sigtet for at køre for stærkt. Det er et problem, at så mange kører for hurtigt, fordi det kan være svært for børn at vurdere, om de kan nå over vejen, hvis de ikke ved, hvor hurtigt bilerne kører”, siger politiassistent Christian Bertelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden at stoppe de hurtige bilister har politiet også fokus på cyklister, der kører uden lys. I mørket på skolevejene kan de være ekstra svære at se i det trafikkaos, der ofte er omkring mange skoler.

”For mange bilister kan det være svært at se cyklister, der kører uden lys i mørket. Derfor opfordrer vi alle forældre til at tjekke, om der er cykellygter på børnenes cykler og om lyset virker, siger Christian Bertelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...