Flere af Borgens butikker har åbent hver søndag

7. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 1. januar i år har Borgen ændret flere af sine butikkers åbningstid, så der nu er åbent på alle ugens 7 dage. Søndage er der åbent fra 10 til 16.00 og Kvickly holder åbent fra 8 til 18.

”Med initiativet omkring muligheden for at handle i Borgen hver søndag, er jeg sikker på, at vi fremover kan servicere alle vores kunder endnu bedre”, siger centermanager Flemming Enghave i en pressemeddelelse.

”Vi har set, at kundernes vaner over tid har ændret sig. Hvor der ugen igennem er nok at se til med alle de daglige aktiviteter omkring job, hjemmet og fritidsaktiviteter, så er søndagen mere og mere blevet en dag, hvor der er god tid til at foretage indkøb og hvor man også har mulighed for – som familie – at tage på en indkøbstur af længere varighed. Ved at flere vores butikker nu har åbent hver søndag, hvor det tidligere kun var den første søndag i måneden, så skal kunderne ikke længere være i tvivl om, der nu er åbent eller ej i Borgen. Jeg skal dog for en god ordens skyld bemærke, at otte af vores butikker indtil videre har valgt ikke at deltage hver søndag”, siger Flemming Enghave.