Helge Larsen: Sundhedsudspil uden forebyggelse er en klar ommer

21. januar 2019 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen skriver:

‘Patientrettet’ forebyggelse, at forebygge at de syge bliver mere syge, det nævnes i udspillet til den kommende Sundhedsreform.

Men arbejdet med at sikre, at raske borgere lever mere sundt, så der kommer færre patienter ind i sundhedsvæsenet, den ‘borgerrettede’ forebyggelse, det er fuldstændig fraværende i udspillet!?

Og det er skidt, rigtig skidt.

Og det er udtryk for en meget kortsigtet tankegang – eller måske er udspillet alene et valgoplæg?

Artiklen fortsætter under annoncen

Man vil ikke genere én eneste borger med krav om ændring af livsstil, selv om det er dét, som virker.

Det eneste saglige og rigtige ville være, at udspillet havde fokuseret meget på det forebyggende langsigtede arbejde, så sundhedsudviklingen på sigt ville vende. Det ville i den grad ændre på presset på sygehuse, sundhedshuse, almen praktiserende læger og så videre.

Men det må være vurderingen, at det giver for få stemmer til det kommende valg for eksempel at fordoble prisen på cigaretter og derved mindske antallet af rygere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ærgerligt at valgstrategi skal skygge for det, som virker: Langsigtet strukturel forebyggelse.

Og et stort sundhedsudspil uden at inddrage borgerrettet forebyggelse, det er i den grad en ommer.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...