Danmarks Indsamling: Benny Engelbrecht har en koncert på auktion

24. januar 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med Danmarks Indsamling har det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht valgt at sætte en privatkoncert på auktion på Lauritz.com.

”Danmarks Indsamling går til en rigtig god sag og den vil jeg gerne støtte. I år har jeg besluttet, at give et alternativt bidrag, nemlig en times koncert hjemme i stuen, på arbejdspladsen eller i en forening. Det håber jeg, at folk vil tage godt imod,” siger Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Danmarks Indsamling blev holdt for første i 2007. Den finder sted én gang om året, og består af et samarbejde mellem 12 humanitære organisationer og DR. Formålet med indsamlingen er at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå nogle af FNs verdensmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

FNs verdensmål har i de seneste år vundet indpas i dansk politik, og de er blandt andet blevet en del af Sønderborg Kommunes arbejde med bæredygtighed.

I 2018 nedsatte Finansudvalget på Benny Engelbrechts initiativ en arbejdsgruppe, som skal sikre politisk fremdrift i arbejdet med at opfylde de 17 verdensmål i Danmark.

Benny Engelbrecht blev i den forbindelse valgt til formand for arbejdsgruppen.

”Der er helt klart kommet et større fokus på FNs verdensmål i Danmark, og de er blevet en væsentligt del af mit politiske arbejde med mit formandskab for arbejdsgruppen. Derfor ville jeg også give et lidt specielt tilbud i forbindelse med indsamlingen.” siger Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan bydes på Benny Engelbrechts og mange andres auktioner til fordel for Danmarks Indsamling på Lauritz.com til og med den 2. februar.

Alle penge går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2019.

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...