Mistrivsel hos børn og unge skal forebygges

18. februar 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

De seneste år er der på landsplan sket en stor stigning i antallet af børn og unge, der henvises til behandlingspsykiatrien.

Projektet ”Afprøvning af en regional fremskudt funktion i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark” har til formål at spotte mistrivsel hos børn og unge og dermed sætte ind med støtte så tidligt som muligt.

På den vis er det målet at forebygge, at børn og unge bliver så syge, at de får brug for hjælp i behandlingspsykiatrien, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse

Helt konkret skal ’Fremskudt funktion’ opkvalificere frontpersonalet på skoler og i institutioner, så medarbejderne bliver bedre til at få øje på de børn og unge, der har det svært.

Der samles fire tværfaglige sparringsteams, som med samtykke fra barnet/de pårørende kan bringe sager op til et af sparringsteamsene med henblik på videndeling, sparring samt udarbejdelse af fælles plan for børn og unge i målgruppen.

Dermed bliver forhåbentlig flere børn og unge i mistrivsel spottet så tidligt som muligt, så indsatser enten i kommunalt eller regionalt regi har de bedste forudsætninger for at lykkes.

Et andet succeskriterie for projektet er, at den styrkede tværsektorielle indsats skal kunne mærkes både hos fagfolk og forældre.

Sønderborg og de 21 øvrige syddanske kommuner er med i projektet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...