Team Rynkeby Show på Hotel Comwell mandag

12. april 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag kl.20 skulle teatersalen på Hotel Comwell gerne være fyldt op med tilskuere til Team Rynkebys store velgørenhedsshow til fordel for kræftramte børn og deres familier.

Showet er arrangeret i samarbejde med Børnecancerfonden, hvor direktør Marianne B. Nielsen naturligvis vil være tilstede.

Der bydes på masser af lokal underholdning  fra den populære trompetist Per Nielsen, revydirektør Leif Maibom, tryllekunstner Jan Hellesøe, sangerne Christoffer Brodersen og Mark Dixon, Danfoss Orkesteret, sportsdanserne Christine og Petar og sangerinden Maria Skuladottir. Hos arrangørerne er man utrolig stolte og beærede over, at så mange lokale udøvere vil stille ulønnet op til arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Programmet lægger op til et helt fantastisk show, hvor kunstnerne optræder både individuelt, men også i konstellationer, man nok ikke lige havde set komme. Det bliver en aften med noget godt til både øjne og øre, og lattermusklerne vil helt sikkert også blive rørt, er ordene fra arrangørerne.

Billetter kan købes på billetten.dk for 175 kr. Beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...