KL sætter det gode ældreliv til debat

5. marts 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Frem mod 2030 stiger antallet af borgere i Danmark over 80 år med hele 69 procent.

Det betyder, at de ældre kommer til at lægge beslag på flere ressourcer i kommunerne, almen praksis og på sygehusene.

Samtidig står kommunerne over for udfordringer med at finde kvalificeret personale til de stigende opgaver på ældreområdet, fordi store medarbejderårgange går på pension og fordi optaget på uddannelserne har været faldende, skriver KL.

Det er derfor tid til en snak om, hvordan kommunerne i samarbejde med andre aktører i samfundet kan bidrage til, at borgere kan leve et værdigt og selvstændigt ældreliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til det formål har KL udarbejdet debatoplægget ”Hvad er et godt ældreliv”, som KL’s Sundheds- og Ældreudvalg de kommende måneder vil debattere med lokalpolitikere over hele landet.

”Ældreområdet er under forandring. Vi får både flere meget friske ældre, men vi har også en lille gruppe meget dårlige ældre, der har behov for meget hjælp fra kommunen. Samtidig vil antallet af de ældste ældre vokse massivt de kommende år. Men for de fleste er behovet for hjælp meget lille frem mod 80 år – så spørgsmålet er, om vi overhovedet er ’ældre’, bare fordi vi har rundet de 65 år”, spørger Jette Skive, formand for KL’s Ældre- og Sundhedsudvalg, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal sikre os, at dem med de største behov får den nødvendige hjælp. Samtidig er det vigtigt, at vi hjælper de ældre til at kunne bibeholde og forbedre deres funktionsevne og helbredstilstand så længe som muligt. Derfor sætter vi nu fokus på, hvordan vi sikrer os, at borgerne får den bedste pleje i forhold til deres behov.”

6. maj 2024 Kultur, Sydals

Æ Alsinge kørte til Mommark og så sig selv i tv-udsendelse

6. maj 2024 Kultur

Søndag var Æ Alsinge på knallerttur til først Høgebjerg og derefter Mommark Marina – og der er gode forklaringer på begge dele. På Høgebjerg skulle ‘Fidde’, et af prospect-medlemmerne, en lærling, have sit rygmærke – og når det lige skulle udleveres på Høgebjerg, så er forklaringen, at det netop var på Høgebjerg, Als’ højeste punkt, […]

Læs mere...