Dørene til borgerklinikkerne i Ulsnæscentret er åbne

19. marts 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er dørene slået op til Sønderborg Kommunes nye borgerklinikker, som har adresse i Sundhedshuset i Ulsnæs-Centret i Gråsten. Borgerklinikkerne har lang åbningstid på alle hverdage og kan benyttes af borgere, som har brug for sygepleje.

”Vi oplever, at borgerne er glade for klinikkerne. De oplever, at det giver dem større handlefrihed, at de kan opsøge borgerklinikken. Ældre og andre borgere, som for eksempel efter en indlæggelse skal tilses af en sygeplejerske, foretrækker ofte at få en tid i en klinik, så de også kan klare andre ærinder, når de alligevel er afsted. I klinikken møder de ofte den samme sygeplejerske – det foretrækker mange også”, siger hjemme- og sygeplejechef Charlotte Gjørup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det handler om værdighed og om at kunne bestemme selv. Vi er glade for, at vi med tilbuddet om Borgerklinikker kan bidrage til den tendens”, siger Charlotte Gjørup.

Sygeplejerskerne i Borgerklinikkerne træffes kl. 7-17 mandag til torsdag og kl. 7-15 om fredagen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...