BC Syd: Kontorelev styrede Rotary-seminar

26. marts 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når Didde Nissen snart er udlært, er det med en noget anderledes fagprøve.

Da Rotary forleden holdt President Elect Training Seminar på Business College Syd, var det Didde Nissen, der stod for den administrative del i forbindelse med organiseringen og afviklingen af eventet.

Det var Rotary Syd, der havde arrangementet, som led i at Elsebeth Christmas-Møller, Sønderborg, beklæder guvernørposten i den kommende periode. På træningsseminaret deltog blandt andre nuværende og kommende medlemmer med tillidshverv, så de kunne blive klædt på til opgaven hjemme i de lokale klubber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Didde Nissen siger:

”Først var det en smule overvældende at sidde med ansvaret for et event med 250 personer, men da først jeg kom i gang, fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge alt det jeg havde lært i min kontoruddannelse. Derefter gik det meget bedre”.

Faktisk var Rotary så glad for Didde Nissens indsats, at hun under mødet blev kaldt op på scenen, hvor hun fik blomster og bragende klapsalver fra forsamlingen for sin sikre afvikling af eventet.

”I Rotary Syd glæder vi os over et veloverstået arrangement, og vi har lært meget af Didde, som vi kan bruge, når vi allerede om lidt skal i gang med at arrangere Rotarys distriktskonference i september”, siger Elsebeth Christmas-Møller i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til juni er Didde Nissen udlært og med konferencen veloverstået er hun fuld af selvtillid, når jagten på et job på kontor går ind:

”Jeg er klar på nye udfordringer og glæder mig til at skulle i gang med at arbejde”.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...