Brug Skovens Dag på Nordals

18. april 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Alle er velkomne til en dejlig eftermiddag i Solbæk Skov på Nordals på Skovens Dag den 5. maj kl. 13 – 16. Solbæk Skov ejes af Sønderborg Kommune og ligger ved Solbækvej mellem Mjels og Hardeshøj. Skoven er en lille naturperle med skov, eng og vandhuller. I skoven er der en primitiv overnatningsplads med shelter og bålsted, og vandreruten Alsstien går lige forbi.

Det er Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg, der i fællesskab arrangerer Skovens Dag. Borgmester Aase Nyegaard åbner arrangementet kl. 13 og herefter er der forskellige aktiviteter i skoven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan få en guidet rundtur og høre om områdets historie, prøve et løb med forskellige poster, bage snobrød, undersøge vandhullets dyr og tjekke insektfælder sammen med en biolog. Desuden vil DN præsentere et forslag om anlæg af flere vandrestier i området, der forbinder forskellige naturarealer med Alsstien.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...