Thomas Kjer Olsen fra Sønderborg Motor Club fører i VM-stillingen

1. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Thomas Kjer Olsen fra Sønderborg Motor Club har haft en forrygende start på VM-sæsonen, og weekendens 3. VM-afdeling blev ingen undtagelse.

Her sluttede Thomas nemlig på en samlet 2. plads på dagen ovenpå to udfordrende heat på Valkenswaards sandbane.

Det betyder, at Thomas bevarer sin føring i den samlede VM-stilling, og den røde nummerplade er dermed fortsat på danske hænder.

Den forsvarende verdensmester i MX2-klassen, Jorge Prado, var tilbage fra nogle dages sygdom, som holdt ham ude af 2. VM-afdeling i forrige weekend.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Valkenswaard viste spanieren imidlertid stor styrke, da han kørte først over målstregen i begge heat.

Thomas Kjer Olsen kom ind som 2’er i første heat.

Her blev han efterfulgt af tyske Henry Jacobi, som han også havde tætte kampe med i forrige weekend til 2. VM-afdeling, skriver Motorklubben

I andet heat blev Thomas Kjer Olsen passeret af belgiske Jago Geerts lige inden mål, og Thomas Kjer Olsen kom derfor ind som 3’er.

Samlet gav det en 2. plads på dagen, med Jorge Prado på 1. pladsen og Jago Geerts på dagens samlede 3. plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Thomas Kjer Olsen sagde om weekendens løb:

“Jeg er godt tilfreds med min indsats. Jeg fik to gode starter i heatene, og det gjorde det lidt nemmere for mig, at jeg ikke skulle ligge og kæmpe mig op igennem hele feltet. Prado kørte rigtig godt, og jeg følte også selv, at jeg kørte godt og havde et godt flow – der manglede bare lige det sidste for at nå Prado.”

Man behøver heldigvis ikke vente længe på mere VM i Motocross – allerede næste weekend skal Thomas Kjer Olsen og de andre kørere i aktion igen, når 4. afdeling køres i Pietramurata i Italien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se billeder og resultater HER på MXGP’s hjemmeside.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...