Gratis samtaleforum for kvinder der har en dement far eller mor

3. april 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er frustrerende, når ens far eller mor rammes af demens eller Alzheimer – og derfor giver det mening at samle en gruppe, hvor kvinder kan snakke om, hvordan det er at være tæt på sygdommen.

“Ideen kom en dag, hvor jeg stod ved Borgen og samlede penge ind til Alzheimerforeningen”, siger Anita Heigl, som er uddannet psykoterapeut og har klinikken Mental Helse.

“Jeg talte med to kvinder, der efterlyste muligheden for at møde andre kvinder i samme situation”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anita Heigl, der holder til oven på Jensens Bøfhus i Perlegade, fortæller det er vigtigt, at pårørende til alvorligt syge, får styr på det mentale, så de fortsat holder balancen i deres liv.

Derfor tilbød hun Alzheimerforeningen at oprette en gruppe, hvor kvinderne kan mødes og udveksle tanker.

Det er et gratis tilbud.

“Hvis ikke der er overskud på den mentale konto, så er der heller ikke overskud til andre ting”, siger Anita Heigl.

Tanken er, at gruppen samles den første tirsdag i måneden klokken 17:30 til 19. Stedet er i lokalerne ovenpå Jensens Bøfhus og indgangen er i smøgen, der fører til parkeringspladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne have, at kvinder, der vil være med, tilmelder sig”, siger Anita Heigl til SønderborgNYT.

Altså skal du sende en mail til [email protected] hvis du vil med i gruppen fra tirsdag den 7. maj.

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...