Kommunen arbejder med en erhvervsstrategi

20. april 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet ønsker at forbedre kommunens indsats overfor erhvervslivet og fik på erhvervskonferencen den 5. december sidste år 50 konkrete forslag til forbedringer. Forslagene er drøftet på et byrådsseminar i februar, og er inddelt i seks hovedområder. Der sættes nu en række aktiviteter i gang for at skabe et mere dynamisk og velfungerende samspil mellem kommune og erhvervsliv.

Forvaltningen har arbejdet med sagen og sat en plan sammen, som Byrådet orienteres om onsdag.

Forvaltningen Teknik og Miljø udarbejder oplæg til to af hovedområderne – ”én indgang for erhvervslivet” og ”det gode værtskab”, som forelægges til politisk godkendelse. De to oplæg skal indeholde forslag til, hvordan områderne bedst implementeres i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter udarbejder oplæg til hovedområdet ”Fokuseret erhvervsfremmestrategi”, som forelægges til politisk godkendelse. Oplægget udarbejdes i samarbejde med en ”Tænketank” bestående af erhvervsfolk.

UdviklingsRåd Sønderjylland koordinerer hovedområdet ”øget udlicitering målrettet SMV’ere” ved at klæde små og mellemstore virksomheder bedre på til at indgå i konsortiedannelser. Målet med indsatsen er, at de i fællesskab fremadrettet skal kunne byde på store kommunale og offentlige udbud. Opgaven løses i en fælles indsats mellem de fire sønderjyske kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedområdet ”Fjern dækningsafgiften” indgår i byrådets budgetdrøftelser i efteråret, og hovedområdet ”Visionsproces i det nye byråd”, bliver en del af det nyvalgte byråds program i begyndelsen af 2014.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...