Gråsten: Faldne frihedskæmpere mindes den 4. maj

26. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den tyske besættelsesmagt sendte sine mørke skyer ind over Danmark fra 1940 til 1945, hvor ikke mindst gråstenerne vidner til hårde kampe.

De er måske årsagen til, at man netop i Gråsten værner om markeringen af to mærkedage i maj.

Den første er den 4. maj.

Den 5. maj 1945 blev  en sorgens dag i Gråsten, skriver Sønderboprg Kommune i en pressemeddelelse.

Her blev to frihedskæmpere nemlig dræbt, da de havde fået til opgave at holde vagt ved politistationen, hvor nogle hjemmetyskere var interneret. En gruppe tyske marinesoldater havde stoppet og overtaget en bus i Egernsund, hvorfra de satte kursen mod Gråsten, hvor de skød på to frihedskæmpere, der blev dræbt i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var Hans Feddersen og Christian Clausen.

Det er især de to, de forsamlede mindes, når mindehøjtideligheden den 4. maj slutter ved frihedsstøtten tæt på, hvor træfningen i sin tid fandt sted.

Mindearrangementet begynder ved mindemuren for Paludan-Müller på Slotsbakken, hvor en anden dramatisk begivenhed fandt sted under besættelsen.

Oberst Paludan-Müller var chef for Grænsegendarmeriet, som havde sit hovedkontor i Gråsten.

Han satte sig til modværge, da Gestapo den 26. maj 1944 om morgenen kom for at anholde ham – og han døde, da Gestapo efter en længere ildkamp valgte at sætte ild til hans bolig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bagefter gik flagene på halv i Gråsten, og alle butikker lukkede.

Både dette og 2500 deltagere i oberstens begravelse fra kirken i Snesere på Sydsjælland vakte besættelsesmagtens raseri.

I 75-året for Paludan-Müllers død den 26. maj i år deltager blandt andre repræsentanter fra hans familie i markeringen på Slotsbakken.

Programmet  

Kl. 19.45: Ved oberst Svend Bartholin Paludan-Müllers mindemur på Slotsbakken: Arrangementet indledes

Kl. 20.00: Gråsten Slotskirke: Mindegudstjeneste v. sognepræst Hanne Beierholm Christensen

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 21.00: Ved frihedsstatuen Kongevej/Ahlefeldtvej: Mindehøjtidelighed med velkomst ved borgmester Erik Lauritzen, tale ved fhv. generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, samt fællessange, faner, fakler og musik.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...