Købt cykel hos Bike-Snow – Sønderborg Cykelservice laver gerne serviceeftersyn

8. maj 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er en del mennesker, der har købt cykel hos den nu lukkede Bike-Snow-forretning på Ellegaardvej i Sønderborg.

“Når man køber ny cykel, så er der en række serviceeftersyn, som det giver god mening at passe”, siger cykelmekaniker Thomas Hansen fra Sønderborg Cykelservice.

Flere af Bike-Snows kunder har spurgt Thomas Hansen, hvad de gør nu, hvor Bike-Snow er lukket.

“Bike-Snow-kunder kan bare komme til os, så laver vi eftersynet af deres cykler”, siger Thomas Hansen.