Aase Nyegaard er ikke helt tilfreds med DFs nej til et biogasanlæg ved Kværs

4. juni 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Aase Nyegaard er ikke ovenud tilfreds med, at udvalgets næstformand, Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, stemmer imod opførelsen af et biogasanlæg ved Kværs.

“Jeg blev orienteret om beslutningen ved midnatstid søndag, hvor jeg fik en mail”, siger Aase Nyegaard, der kan glæde sig over, at de øvrige partier stemte for byggeriet.

Aase Nyegaard havde gerne set, at Dansk Folkeparti havde lagt deres bekymringer på bordet ved et tidligere udvalgsmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkeparti har, som de øvrige partier, læst høringssvarene, der er sendt fra modstanderne af et biogasanlæg i Kværs.

“Flere var bekymrede for den ekstra trafik, der ville komme ved skolen. Nu flyttes indkørslen til anlægget, så den bekymring er vi kommet i møde”, siger Aase Nyegaard til SønderborgNYT.

“Men når alt kommer til alt, så er jeg tilfreds med, at vi andre stod sammen og stemte for byggeriet”, siger hun.

Fakta

Biogasanlægget ved Kværs forventes at omdanne op til 600.000 tons biomasse og producere 20 millioner kubikmeter grøn biogas til gasnettet, hvilket kan give ’grøn gødning’ til et areal på størrelse med ca. 18.000 fodboldbaner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modelberegninger fra Damvad Analytics viser, at anlægget i byggeperioden vil skabe mere end 220 job og 70 faste arbejdspladser – heraf 15 på selve biogasanlægget.

Frem til den 15. maj har byggesagen været i høring, hvor alle har haft  mulighed for at komme med bemærkninger til planforslaget for et eventuelt biogasanlæg nær Kværs.

Høringssvarene er læst og beslutninger er taget: Nature Energy må bygge.

Den beslutning og skal via Økonomiudvalget til Byrådet, der tager den endelige beslutning.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...