Skal Kultur i Syd skrue ned for lyden i Mølleparken?

3. maj 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunen har modtaget to klager over støjniveauet fra koncerter i Mølleparken. Der er ingen regler for hvor meget, der må støjes fra friluftsscener. Derfor har forvaltningen undersøgt praksis i andre kommuner. Fonden Mølleparken, der står bag Kultur i Syd, er fremkommet med deres ønsker.

Forvaltningen har kompetencen til at udsende varsel om påbud og meddele påbud, men ønsker en politisk stillingtagen i Teknik og Miljøudvalget i denne sag, inden der udsendes et varsel. Altså skal sagen igennem Teknik og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen indstiller, at udvalget beslutter at meddele et varsel om påbud med vilkår om max. 10 arrangementer med en støjgrænse på 92 dB(A) ved nærmeste beboelse og øvrige arrangementer de vejledende grænseværdier. Arrangementerne skal slutte senest kl. 23.

Der er foretaget en beregning af støjbelastningen i området for at vurdere relevansen af klagen. Beregningen viser en belastning på 85-90 dB(A) ved nærmeste bolig, samt en del boliger der belastes med 80-85 dB(A) og et stort antal boliger, der er udsat for 75-85 dB(A).

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammenligning

70 dB(A) svarer til en håndmixer på max. hastighed ved 1 meters afstand

80 dB(A) svarer til en hårtørrer på 30 cm afstand eller støvsuger på 1 meters afstand

85 dB(A) er støjgrænse på arbejdspladser (høreværn påbudt)

100 dB(A) svarer til start af propelpassagerfly på 30 meters afstand

Det politiske råderum

Der er ingen lov eller bekendtgørelse, der regulerer området. Der er dog en praksis i kommunerne på området, som det kan forventes, at Natur- og Miljøklagenævnet vil kigge på i tilfælde af, at kommunens afgørelse påklages.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen har undersøgt praksis i andre kommuner rundt i landet. Både omkring lydstyrke og klagesager over høj musik.

Forvaltningen har været i dialog med Fonden Mølleparken og drøftet forskellige muligheder for evt. at dæmpe støjen og forelagt forvaltningen forventninger til et påbud. Fonden ønsker 10 arrangementer med en grænse ved mixerpulten på 103 dB(A), som Dansk Live (en interesseorganisation for spillesteder og festivaler) anbefaler. De 103 db(A) er dog primært fastsat ud fra et hensyn til medarbejderne, som forventes at bære høreværn.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...