Debatindlæg: Jan Prokopek jubler over Nordals Ferieresort bliver en realitet i 2023

11. juli 2019 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jan Prokopek, byrådsmedlem fra Guderup, skriver:

I dag blev det officielt.

Det nye ferieresort på NordAls bliver en realitet i foråret 2023.

En stor og dybfølt tak skal lyde til Bent Jensen og Peter Mads Clausen – og deres fruer – for igen, igen at skabe udvikling, dynamik og optimisme på NordAls.

Jeg har aldrig i mine 25 år i lokalpolitik oplevet et økonomiudvalg give stående ovation.

Men det skete da planerne blev forelagt på sidste møde, hvor Bent og Peter deltog. Alle rejste sig og klappede. Jeg fik en klump i halsen og tårer i øjnene. Hvor er det stort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tænk, hvad det betyder for vores kommune og vores samfund på NordAls. De mange arbejdspladser i byggeperioden.

De efterfølgende 300 faste arbejdspladser i ferieresortet. Og den meromsætning og arbejdspladser det skaber i butikker og aktiviteter rundt omkring ferieresortet.

Vel og mærke ikke nødvendigvis højt uddannet arbejdskraft; Men arbejde for mennesker med “jævne” uddannelser – det er fantastisk.

Optimismen vil brede sig, og intet er bedre. Vi er mange, der har meget at takke Bent Jensen og Peter Mads Clausen for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tusind, tusind tak.

 

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...