KGGO inviterer til LINAK Open i ParaDart

22. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

KGGO er i den skønne situation, at det nu er muligt at invitere til ParaDart i Ahlmannsparken i Slotsbyen Gråsten. Stævnet, LINAK Open i ParaDart, finder sted lørdag den 7. september fra klokken 10.

”KGGOs darthold har deltaget i en længere række af turneringer og stævner og har klaret sig ret godt”, siger formand Svend Schütt til SønderborgNYT.

Tidligere havde KGGO ikke rammerne til, at de kunne stå som værter for et stævne.

”Men nu kan vi byde til spil på 12 dobbeltbaner og derfor opfordrer vi ParaDart spillere fra hele landet – og også Tyskland – til at komme til Gråsten og få en herlig dag med en masse gode kampe”, siger Svend Schütt, der allerede har fået en del tilmeldinger. Blandt andet har hold i Hannover og også hold i Nordjylland vist interesse.

Artiklen fortsætter under annoncen

ParaDart spillere kan tilmelde sig via en mail til [email protected] – og Svend Schütt kan svare på eventuelle spørgsmål, hvis der ringes på telefon 61 71 46 07.

KGGO er en forening for kørestolsbrugere og gangbesværede i Gråsten og omegn.

Foreningen arbejder for, at medlemmerne har nogle muligheder for at få gode oplevelser – og dart er en af dem.

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...