Læserindlæg: Fælleslisten vil dialogen – også med Sønderborg Handel

Arkivfoto

Arkivfoto

18. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Bjarke Valeur Bruhn-Rasmusen, Fælleslisten, skriver:

På et møde forleden i Sønderborg Handel kom der et forslag op om at oprette et byforum bestående af handlende og politikere. Denne gode idé blev desværre meget hurtigt skudt ned af Socialdemokraternes Jan Prokopek Jensen med den begrundelse, at mange af byrådspolitikerne har arbejde ved siden af byrådsarbejdet. Det er rigtigt nok, at mange byrådspolitikere har et arbejde, og jeg selv kunne da heller ikke deltage på mødet denne dag grundet mit arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men den gode idé må ikke gå til spilde, og vi bør i det mindste prøve den af. Vi har netop vedtaget en borgerinddragelsespolitik, hvor nøgleordene er borgerinddragelse, dialog og kommunikation, og et byforum vil i høj grad være med til at understøtte, at disse begreber blev til virkelighed.

I forhold til tidsperspektivet, så bør det ikke være umuligt for os politikere at finde tiden til at mødes med Sønderborg Handel. Hvis denne møderække blev booket i god tid og møderne f.eks. blev afholdt en gang i kvartalet, så ville det bestemt være realistisk at holde disse møder. Jeg forestiller mig ikke, at det er nødvendigt, at alle politikere deltager på møderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi mødes da også på andre områder med borgerinteressenter, I næste uge mødes Børn- og Uddannelsesudvalget med alle folkeskolernes bestyrelsesformænd, netop for både at kommunikere og ikke mindst være i dialog omkring skoleområdet. Det gør vi to gange i året, og det er intet problem. På disse møder lytter vi til, hvilke problemstillinger, der er på skoleområdet, og vi får lejlighed til at forklare vores beslutninger. Disse møder gør, med andre ord, at vi som politikere, kommer tættere på skolernes daglige virkelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den slags møder er berigende, og hvis vi vil borgerinddragelse, så skal vi også afsætte tiden til det. Det vil vi i Fælleslisten!

20. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Et savn til hjemlandets mad fylder hylderne i Sønderborg

20. juni 2026 Erhverv

Da Michelle Blanca Nielsens mor kom til Danmark som ung, savnede hun de filippinske madvarer og smage, hun kendte hjemmefra. Det savn blev senere begyndelsen på AsiaTorvet, som i dag drives af Michelle Blanca Nielsen og hendes far, Jørgen Nielsen. AsiaTorvet er en lille familievirksomhed med base i Holbøl, hvor Michelle Blanca Nielsen og Jørgen […]

Læs mere...