Debatindlæg: Dansk Industri – Kommunen skal udlicitere flere opgaver

16. august 2019 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Industri skriver:

I Sønderborg Kommune skal politikerne snart vedtage næste års budget.

Her skal de beslutte, hvordan de kan få de økonomiske ender til at mødes, uden at det går for hårdt ud over velfærden. Mange kommuner er udfordret af udviklingen i befolkningen med mange flere børn og ældre i de kommende år, hvilket vil sætte økonomien under massivt pres.

Men inden politikerne ser sig nødsaget til at sænke serviceniveauet, vil vi i DI opfordre til, at de overvejer at styrke samarbejdet med virksomheder. Samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder er en effektiv måde at sikre en stadig højere kvalitet, nytænkning og effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Et styrket samarbejde med virksomhederne kan altså være med til at sikre udviklingen af velfærden og reducere – eller måske helt undgå – behovet for forringelse af den offentlige service i de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eksempelvis får Ikast-Brande Kommune gjort rent af en professionel servicevirksomhed og får på samme tid borgere fra passiv forsørgelse i job.

I Sønderborg Kommune er der gode muligheder for at forbedre samarbejdet om at udvikle velfærden. Kun 27 pct. af de tekniske opgaver og støttefunktioner som f.eks. rengøring, vinduespolering, it-drift og vej- og parkområdet bliver i dag løst sammen med private virksomheder.

Til sammenligning har de ’bedste’ kommuner involveret virksomheder ved 44,4 pct. af disse opgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

DI anbefaler, at Sønderborg Kommune får kigget de eksisterende erfaringer igennem og med det udgangspunkt får afdækket de områder, hvor samarbejdet med private virksomheder kan øges.

Fra DI’s side bidrager vi meget gerne.

Det må og skal ikke ende med at handle om ideologi – det drejer sig derimod om at sikre, at borgernes skattekroner bliver brugt klogt, så vi får mest og bedst mulig velfærd for pengene.

Og det gør vi ved at samarbejde.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...