Revyen er premiere-klar og flere tusinde gæster er revy-klar

Arkivfoto

Arkivfoto

23. maj 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy fortsætter trenden fra tidligere år: Forsalget er enormt, og der er nu solgt godt 18.000 af de 24.000 billetter, der er sat til salg.

Premieren er fredag d. 24.5. men allerede nu er forpremiererne rigtig godt i gang.

– Vi startede med at ha´48 tekster, fortæller Leif Maibom.

– De blev barberet ned til 33. Så gik prøverne i gang og vi kom ned på 31 til 1. forpremiere. Nu er der 30 tilbage, og de er der også til premieren fredag.

Og de 30 tekster indeholder om ikke alt, så dog en meget bred vifte af satire, humor, vid og bid – altsammen med udgangspunkt i dagligdagens begivender og tendenser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politik,  Jehovas Vidner, pædofili, prævention, magtmisbrug, religion, kongehuset, tv, hestekød er blot nogle af de mange, mange emner, der bli´r udsat for et revsende revyhold, der dog selv kalder sig ‘Testet Positiv’.

 

Og så er der selvfølgelig Leif Maiboms trofaste følgesvend Thorleif, der faktisk i år kan holde sit 30 års jubilæum.

Thorleif var første gang på scenen i 1983 som fynsk fodboldfan til EM i Frankrig.

I år er det altså den 30. udgave af figuren, som Maibom præsterer. Dennegang har han, og den omfangsrige kone, Ragnhild Margrethe startet en alternativ flytrute til København.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så mon ikke, revyen letter igen i år.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...