Åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole

6. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Masser af oplevelser venter hele familien, når Gråsten Landbrugsskole søndag 15. september inviterer til Åbent Landbrug.

Det er syvende gang i træk, at skolen er vært, og traditionelt besøger omkring 5.000 gæster skolen i løbet af de seks timer, der er åbent, skriver landbrugsskolen.

På Gråsten Landbrugsskole er det muligt både at komme en tur i kostalden og i svinestalden, ligesom skolen byder på en lang række aktiviteter.

Sætter fokus på ‘klima-træer’

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbent Landbrug på skolen gennemføres i samarbejde med LandboSyd, som deltager aktivt i begivenheden med en stand om klimatilpasning. LandboSyd følger op på en kampagne i TV2 aftenen før, hvor der arbejdes for at der plantes flere træer i Danmark.

”Vi opfordrer landmænd, som er interesseret i at plante træer, til at møde op og få en snak om mulighederne. Men alle andre er også velkommen, og vi laver bl.a. en hyggelig tegnekonkurrence for børn,” siger miljørådgiver Henriette Fries, LandboSyd.

Artiklen fortsætter under annoncen

På standen vil medlemmer af LandboSyds bestyrelse byde velkommen, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen vil gå forrest og plante træer ved Fiskbæk Naturskoles haver, som er en del af landbrugsskolen.

Byder på frokostretter

LandboSyd kan man træffe i den røde lade, hvor også en række gårdbutikker og restaurant Det Sønderjyske Køkken fra Sønderborg holder til.

Her serveres frokostretter og kokkene Jesper Kock og Sune Axelsen lægger vægt på, at cafeen byder på den sønderjyske ånd og bygger bro mellem det kulturhistoriske køkken og nutiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masser af smagsprøver

Sidste år var Gråsten Landbrugsskole et af de mest besøgte landbrug i hele Danmark, og forstander Bjarne Ebbesen tror på, at det også bliver tilfældet i år:

”Der bliver masser af muligheder for at møde vores alsidige landbrug, og vi byder også på masser af smagsprøver, så vores mange gæster kan opleve, hvad dansk landbrug formår,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...