Sønderjysk Forsikring søger stadig unge mennesker til callcentret

1. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Forsikring har ansat en række gymnasieelever og studerende, som arbejder i forsikringsselskabets callcenter på Ulkebøldam i Sønderborg – og der kan stadig bruges flere unge mennesker ved telefonerne.

“Vi ansætter løbende unge mennesker, fordi det jo er sådan, at studerende kan have brug for fri-perioder, når de for eksempel skal lave store studieopgaver eller bare trænger til ferie”, siger salgsdirektør Claus Dam til SønderborgNYT.

Tirsdag var en gruppe unge mennesker i gang med at blive lært op, så de kan ringe potentielle kunder op.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I dag bruger vi fire timer på at klæde dem på, så de kan fortælle om Sønderjysk Forsikring og når de møder ind igen onsdag, så kan de modige prøve at ringe folk op, mens vi er omkring dem, så vi kan guide, når der er brug for det”, siger Mathias Iversen, som står for oplæringen.

Han fortæller videre:

“Vores forventning er, at de unge tager otte timers telefonvagt i løbet af ugen første fire dage, hvor callecentret er bemandet mellem klokken 16 og 20”.

Claus Dam fortæller, at de unge mennesker får en fast timeløn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og er der nogen, der gerne vil vide mere eller måske have et fritidsjob, så kan de ringe til Mathias Iversen på telefon 2189 7718”, siger Claus Dam. Man kan også¨sende en mail til [email protected]

De unge mennesker skal ikke sælge forsikringer over telefonerne.

“De skal booke møder for vores assurandører”, siger Claus Dam.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...