Læserindlæg: Døgnbemandet akutlægebil

Arkivfoto

Arkivfoto

2. juni 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Erik Petersen, socialdemokratisk byrådsmedlem, skriver:

Ved regionsrådsmødet i sidste uge blev det endeligt vedtaget, at akutlægebilen i Sønderborg gøres døgndækkende og at speciallægen i bedøvelse (anæstesi) som kører bilen, kan medvirke ved liggende transporter. Det har været en sag som har været varslet og ønsket længe, men som nu endelig sættes i gang pr. 15. juni.

 

Dermed øges den såkaldte ”præhospitale indsats” til borgerne i Sønderborg Kommune ganske væsentligt. Den bliver mere end fordoblet. Det giver øget sikkerhed for os alle og det er meget positivt. Ingen ved hvor og hvornår det rammer, men det giver tryghed at vide beredskabet er klar til at rykke ud når behovet pludselig er der. Ordningen skal evalueres efter 2 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er afhængige af fortsat at kunne tiltrække dygtige læger til vores sygehus og ordningen betyder også, at rekrutteringen af anæstesilæger til Sønderborg sygehus vil blive meget nemmere. Alt i alt en rigtig god sag for os borgere i Sønderborg kommune.

Tak til vore lokale regionsrådsmedlemmer John Hyrup, Willy Sahl og John Lohff.

Tak fordi i hele tiden har skubbet på for at få planen gennemført og tillykke til os alle fordi det nu endeligt er lykkedes.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...