Hygge og afslappet stemning på Hr. Jessens Vinfestival

6. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag var der mulighed for at smage på hele 100 forskellige vine på Hr. Jessen på Rådhustorvet i Sønderborg, hvor Dansk Vinlager fra Mads Clausens Strasse i Flensborg var kommet med de 50 af dem og restauratør Leif Jessen leverede de øvrige 50.

“Når vi kommer på Hr. Jessen med 50 vine, så er det for at give gæsterne mulighed for at prøve nogle vine, som de måske ikke tidligere har smagt. Og falder vinene i god smag, så ved folk jo, hvor de kan købe dem”, siger repræsentanten fra Dansk Vinlager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rigtigt mange mennesker var mødt og det gav pres på med udskænkningen, men det hjalp da Leif Jessen gjorde opmærksom på, der også var lidt at spise.

“Der er lidt mad, som I kan spise af – så I ikke bliver fulde så hurtigt”, sagde Leif Jessen til sine gæster. Og de fulgte opfordringen og tog plads ved bordene.

Leif Jessen er selv passioneret vinkender og synes, det er spændende at prøve nye vine.

“Det er altid spændende at smage de forskellige nuancer og vinene varierer jo ikke alene fra land til land, men også fra egn til egn”, siger Leif Jessen til SønderborgNYT og tilføjer, der findes vine af god kvalitet og vine af mindre god kvalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vine fra samme slags drue kan variere ret meget, så skyldes det, at jordbund og vejr er afgørende.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...