Fra nytår kan Rejsekortet tankes i Borgerservice

9. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 1. januar 2020 kan du henvende dig i Borgerservice på Sønderborg Rådhus, hvis du vil have hjælp til at bestille et rejsekort eller ha’ kortet tanket op. Hidtil har Sydtrafiks salgssted på Sønderborg Busstation varetaget denne service, men Sydtrafik lukker salgsstedet til nytår.

Sydtrafik har valgt at lukke sine fem salgssteder fra det nye år, og dermed er det slut med at få hjælp til rejsekortet på busstationen i Sønderborg. Sønderborg Byråd har dog valgt at betale for, at der fortsat vil være en ventesal på stationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også stadig mulighed for at bruge selvbetjeningsløsningerne på nettet, når du skal have et rejsekort, men det kræver, at du har et betalingskort. Nogle rejsende skal måske lige tage tilløb til at komme i gang med at bruge et rejsekort. Men nu er der en anledning til at få startet op, det er blot at henvende sig til Borgerservice. Der er kun 450 meter til busstationen.

”Rejsekortet er en fantastisk løsning, og når først du har et kort, er det hurtigt og nemt at tjekke hele din rejse ind og ud i stedet for at skulle købe og holde styr på op til flere billetter. Men det kræver selvfølgelig, at der er penge på kortet. Hvis du ikke har det og er utryg ved selv at tanke dit rejsekort op via internettet, kan du benytte dig af hjælpen hos Borgerservice på Sønderborg Rådhus, hvor du måske allerede får hjælp til andre ting”, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Da vi fik meddelelsen om lukningen af salgsstederne, gik vi i gang med at kigge på alternative løsninger. Og vi synes, det er godt, vi trods alt har bibeholdt et salgssted, når nu Sydtrafik har valgt at lukke deres”, siger udvalgets næstformand Stefan Lydal.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...