Juridisk brevkasse: Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om fremtidsfuldmagter

15. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Hej brevkasse

Mit navn er Ib. Jeg er gift med Inge. Vi har hørt meget om de her fremtidsfuldmagter, men behøver vi sådan en fuldmagt for at hjælpe hinanden som ægtepar, såfremt en af os f.eks. bliver dement? Vi er jo gift.

Hilsen Ib

Kære Ib

Tak for dit spørgsmål.

En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvori du kan overlade til din hustru (og omvendt) at varetage dine økonomiske og/eller private forhold, hvis du på et tidspunkt bliver så syg eller mentalt svækket, at du ikke længere er i stand til selv at gøre det. Du kan også vælge at indsætte dine eventuelle børn som fuldmægtige på 2. pladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det faktum, at I er gift giver ikke mulighed for, at I kan handle på hinandens vegne, da man fortsat handler individuelt, selvom man er gift. Det vil kræve en fuldmagt, såfremt I skal kunne handle på hinandens vegne. En fuldmagt kan enten træde i kraft straks, eller senere via en fremtidsfuldmagt.

Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når/hvis der er behov for den. Det sker efter indlevering af anmodning til Familieretshuset (den tidligere Statsforvaltning) med dokumentation for sygdom.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at være gyldig skal fremtidsfuldmagten registreres og signeres med nem-id. i et Fremtidsfuldmagtsregister, samt vedkendes for en Notar i Retten.

En fremtidsfuldmagt kan indeholde alle de forhold, som du ønsker, at en anden person skal beslutte og gøre for dig, hvis du ikke selv er i stand til det. Det kan f.eks. være retten til at sælge huset på dine vegne, retten til indgå lejeaftale om plejebolig, retten til at betale regninger og bruge dit nem-id. mv.

Det kan også være mere personlige forhold, såsom at give samtykke til at søge aktindsigt eller fx hjælpemidler, flytning til særlige botilbud osv.    En fremtidsfuldmagt er relevant for de fleste, da sygdom og svækket mentalt helbred kan ramme os alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis I bor i eget hus, kan det være særligt relevant for jer, at den anden ægtefælle får en fremtidsfuldmagt. Det gør det f.eks. muligt at sælge huset på jeres begges vegne, hvis den ene af jer bliver syg. På den måde vil en fremtidsfuldmagt være en sikring af hinanden, før en svær situation kan opstå. Alternativet til en fremtidsfuldmagt vil være et værgemål.

Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du et spørgsmål til advokaten?

Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58, 6400 Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Hos Advokathuset Muurholm beskæftiger vi os med sager for private og erhvervsdrivende. Vi er servicemindede, tilgængelige og har en hurtig responstid. Vi formidler vanskeligt juridisk stof i et let forståeligt sprog og lægger vægt på, at vores rådgivning skaber en værdi for dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...