Skattejagt: Kan du li’ et rigtigt godt gys skal du på besøg i Perlegade 48

16. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På øverste etage i Perlegade er der sat en virkelig uhyggelige Halloweenscene, der kan give de fleste, som kigger ind, et gys.

“I de forskellige rum skal der kigges efter guldtænder og for at skrue op for uhyggen i de skræmmende lokaler, så går der nogle genfærd rundt”, siger Axel Nielsen fra Sønderborg Handel.

Nu er det ikke alle børn, der har det godt med at blive skræmt.

“Og derfor fraråder vi forældre, at de tager mindre børn med indenfor”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT, som var igennem horror-rummene sammen med to unge kvinder, som flere gange hvinede højlydt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er bare så godt lavet og det er ret uhyggeligt”, sagde et par, der også havde været inden. De var inde to gange og det skyldes, at de lige måtte ud med deres søn, som ikke havde helt så meget mod, som troede fra start af.

Inden middag havde flere end 100 fået sig et gys.

I en lang række af Sønderborgs butikker er der gemt guldtænder – og hvis man tager en tur rundt og finder dem, så er man med i lodtrækningen om gavekort på henholdsvis 15oo, 1000 og 500 kroner.

Du kan starte ved Perlegade 48, hvor der også er guldtænder, som skal findes – og når du forlader de gysende omgivelser, kan du få en seddel, hvor der står, hvilke butikker. der ligger inde med guldtænder, som de har købt på det sorte marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Guldtænderne købte butikkerne af en tandlæge, som havde trukket dem ud af munden på sine patienter”, siger Axel Nielsen. Den lyssky tandlæge boede på 2. sal i Perlagade 48 – og nogle mener, han stadig spøger deroppe.

Jagten på guldtænder foregår mellem klokken 11 og 17 i dag, onsdag og også torsdag og fredag i samme tidsrum. Lørdag slutter jagten klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...