To gange Musik i Privaten i weekenden

22. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En helt særlig musikoplevelse venter lørdag eftermiddag, når en trio spiller egne kompositioner med besætningen theorbo/baroqueguitar, percussion og cello hos Keld Rysgaard på Oehlenschlægersgade 13 i Sønderborg. Musikken er inspireret af tidlig folkemusik, nordiske toner og sydlandske rytmer. Musikerne, som du kan opleve helt tæt på, er Elena Casquete Medina, Nikolaj Rosvig Sørensen og Eloisa Ortgea Jiménez, skriver Sønderborg Musikråd.

Servering: Kaffe og kage

Pris: 50 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding på 51920310

Koncert med Marjo i Gråsten

Kom helt tæt på når en klassisk duo med fløjte og guitar søndag eftermiddag underholder i intime rammer hos Bodil Glenthøj på Slotsbakken 22 i Gråsten. Musikken er af Bach, Carl Nielsen, Piazolla og Ibert, og musikerne er fløjtenist Jorunn Solløs og guitarist Martin Stæhr Haugaard.

Servering: Kaffe og Kage

Pris: 50 kr.

Tilmelding på 51920310

Musik i Privaten

Musik i privaten er et projekt der går ud på at opleve musik i nye rammer, og skabe uhøjtidelige og intime koncerter. En eftermiddag eller aften hvor formålet er at bringe musikken “tættere på”, og styrke gamle og nye relationer igennem fælles musikalske oplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musik i Privaten er Musikrådets andet nye projekt i 2019, som er blevet til i et samarbejde med Landsbyforum.

Du kan læse mere om Musik i Privaten HER på LINKET

 

5. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Morsom Brecklings Bogcafé med Bent Jensen

5. maj 2024 Kultur

Flere end 200 mennesker indfandt sig søndag eftermiddag i Sønderborghus, hvor Brecklings Bogcafé havde besøg af LINAK-ejer Bent Jensen til en samtale om bogen, Den bedste idé, der handler om netop Bent Jensen og LINAK. Vanen tro tonede Allan Breckling alene frem på scenen og bød velkommen, hvorefter Bent Jensen kom ind – og han […]

Læs mere...