Sønderborg Kommune på vejene med ny eldrevne varebiler

24. oktober 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg kommune sætter i disse dage to nye eldrevne varebiler af mærket Nissan i drift. Bilerne er leveret af AutoCentrum Sønderborg og har været en tur hos Als Bilindretning i Ketting for at få monteret komplet indretning præcis tilpasset ønsker og krav fra kommunens afdeling for Service og Ejendomme, inden nøglerne fredag overdrages til borgmester Erik Lauritzen og distriktsleder Torben Petersen.

Med bilerne har Sønderborg Kommune taget yderligere skridt i målsætningen om at nå en reducering af CO2 udledningen med 50 procent i 2020. Der sker hele tiden ny udvikling på el varebiler, ikke mindst på batterikapaciteten, som gør bilerne mere og mere egnet til andet end blot persontransport.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nissan varebilerne er af typen e-NV200, de har en rækkevidde på 200-300 km, lastrum på 4,2 m3 og en nytte last på 740 kg.

Ud over miljøet er der i stor udstrækning også tænkt på arbejdsmiljøet, de nye elvarebiler er monteret med hylder og tilbehør som er monteret på udtræksskinner så medarbejderne let kan nå materialer og værktøj, uden de skal ind i bilerne. Als Bilindretning har igennem alle årene solgt og monteret indretning af mærket Sortimo, virksomheden har løbende fokus på inventarets funktionalitet og ikke mindst vægt, uden at det går ud over kvaliteten og ikke mindst sikkerheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samlede vægt af det udstyr man monterer i bilerne, er ikke uden betydning, lasteevnen på bilerne begrænser hvor meget man har mulighed for at tilføre af inventar, værktøj og varer og for elbiler har det i sidste ende også en betydning for reduceret rækkevidden ved øget vægt.

 Tiltag selv i mindre virksomheder er muligt

“Als Bilindretning har netop taget deres nye afdeling for fremstilling af bundplader i brug, det betyder at virksomheden i dag bestiller hele bunder plader hjem og selv skærer dem til, så de passer i den enkelte varebil. På CO2 regnskabet betyder det, at der nu ved én leverance kan leveres bundplader til 50 varebiler, hvor der tidligere blev leveret langt færre plader af gangen,  et eksempel på hvad Als Bilindretning har bidraget med for at nedbringe CO2 udslippet”, siger Hans Overby, indehaver af virksomheden, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budcykel på el

Med en rækkevidde på 50 km, hvor der er plads til værktøj, reservedele, skovl og kost etc. er nu også en mulighed. Als Bilindretning forhandler budcyklerne med elmotor, der snildt kan indrettes som service-og værkstedsvogn og mulighederne er mange, fleksibilitet i virksomheder eller for medarbejdere, der har behov for stor aktionsradius, hvor der ikke er adgang med større køretøj som for eksempel i bymiljø eller i virksomheder, hvor der er store afstande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et godt supplement til den grønne profil.

“Selv mindre virksomheder, kan påvirke beslutningerne om flere CO2-reducerende tiltag ved at tilbyde løsninger som ikke netop er ”hyldevarer”, siger Hans Overby.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...