Skt. Hans-fest i Nørreskoven begynder med orienteringsløb

Arkivfoto

Arkivfoto

11. juni 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro inviteres alle interesserede til stor Sankt Hans-fest for hele familien i den gamle skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven på Als søndag d. 23. juni.

Arrangementet starter kl. 17.00 med et 3,5 kilometer langt familieorienteringsløb, hvor der er mulighed for at vinde forskellige præmier i den indlagte konkurrence. Man skal ikke lade sig afskrække af ordet orienteringsløb, idet det også er tilladt at gennemføre løbet gående.

Kl. 18.00 åbnes for salg af grillpølser, øl og vand, kaffe og kage, og der vil være musik med Nordals Spillemændene og jazzgruppen Sax-Appeal fra Nordborg med sangerinden Iben Broholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil der være underholdning for børn, forskellige familieaktiviteter og folkedans, inden man kl. 20.15 går til festpladsen ved stranden, hvor bålet tændes. For at tage afstand fra tidligere tiders hekseafbrændinger og kvindeundertrykkelse, har man besluttet, at bålet igen i år vil være uden heks. Båltalen holdes i år af Stephan Kleinschmidt, der er formand for Erhvervs- og Kulturudvalget i Sønderborg Kommune.

Alle er velkomne, og man er velkommen til selv at medbringe madkurv og drikkevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet laves i et samarbejde mellem  E´Svenstruplaug, Sønderborg Orienteringsklub, Nordals Folkedansere og Foreningen Nygård.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...