Opera mellem Nørreskovens træstammer

12. juni 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Arier vil trille oppe under de øverste trækroner, og fede klange vil give genklang i træstammerne, når Nygaard i Nørreskoven holder opera under åben himmel. Programmet byder den 16. juni på operahistoriens ørehængere.

Professionelle kræfter står på scenen. Fra Esbjerg kommer Den ny Opera, fra Sønderborg symfoniorkestret og fra verdens scener kommer to af Danmarks største solister, tenor Jesper Lodahl og sopran Susanne Elmark.

– Vi glæder os til på søndag. Det er en vild plan, der går i opfyldelse, siger arrangementets tovholder, Asta Broesby-Olsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ideen blev født for tre år siden, da hun og andre på Nygaard talte om at lave ”noget, som folk ikke lige tror på, er muligt”.

– Opera her med bøgetræer og udsigt helt til Fyn kendetegner jo ikke ligefrem området. Vi lader modsætninger mødes. Her er højt til loftet. Folk har værdsat dette sted i årtusinder, siger tovholderen.

Godt 60 frivillige bakker op om det praktiske og består både af folk fra Nygaard og venners venner. Hertil kommer frivillige brandfolk fra Svenstrup, der vil holde styr på parkering og brandvagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten starter klokken 15, men interesserede kan komme allerede ved middagstid og overvære lydprøverne. Billetter koster 200 kroner i forsalg og 250 kroner på dagen. De kan købes via www.sonderborgbilletten eller i løssalg hos  Bøger og Papir Nordborg, Dagli´Brugsen Havnbjerg, Nebeling Guderup, Q8 Augustenborg, Sønderborg Turistbureau.

Læs mere på www.nygaard-als.dk

 

 

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...