Konservative: Iværksætteri er overskrift i politisk café

19. juni 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg har brug for mange flere iværksættere, som starter deres virksomheder indenfor kommunegrænsen. Når de gør det, så betyder det nemlig arbejdspladser og det er lig med flere skattekroner i kommunekassen. Det er ene og alene gennem flere skattekroner, fremtidens velfærd kan sikres.

Konservative i Sønderborg arbejder for mere iværksætteri Sønderborg og tirsdag klokken 19 inviterer partiet alle interesserede til debat om fremtidens iværksætteri i iFabrikken på havnen i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trine Lindén brænder for iværksætteri.

Paneldebat

Konservative har sat et lille panel sammen og det består af blandt andre:

Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss og iværksætter-guru.

Trine Lindén, blandt initiativtagerne til det frivillige rådgivernetværk under Sønderborg Erhverv og Turisme, SET.

Kristian Lolk Rautert, dynamisk iværksætter, vandt Sønderborg Iværksætter Award 2012.

Katrine Zachariassen, specialiseret dyrlæge, nyetableret iværksætter.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Panelet kan svare på konkrete spørgsmål fra deltagerne og tanken er, at vi gennem en debat, finder frem til, hvad det er iværksættere svaner hjælp og støtte til – og et af målene er at finde frem til, hvordan Sønderborg Kommune letter vejen for opstart af nye virksomheder i kommunen, siger den konservative byrådskandidat Trine Lindén til Sønderborg Nyt.

– Det er en politisk café, hvor alle er velkomne og man må gerne tage kolleger, venner og bekendte med, siger Trine Lindén. Hun ser meget gerne, der dukker byrådsmedlemmer op, fordi det bliver en inspirerende aften.

30. april 2024 Erhverv, Sydals

Brugsuddeler glæder sig over Kegnæsvej åbnes igen

30. april 2024 Erhverv

Gennem længere tid har der været vejarbejde på Kegnæsvej i Skovby, men på fredag åbnes vejen igen for trafik. “Der bliver lagt asfalt på torsdag og fra fredag kan der køres på vejen”, siger brugsuddeleler Hansjørgen Bonde fra Dagli’ Brugsen i Skovby til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at vejarbejdet har været udfordring. “Og så har […]

Læs mere...