Kom og hør hvad du kan gøre for at undgå indbrud

18. december 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Du kan lægge din vej forbi den mobile politistation torsdag fra 15-16:30 ved Fakta i Broager og fra 17-19 ved Citykrydset i Sønderborg, hvor du kan blive klogere på, hvordan du sikrer, at det bliver dig selv – og ikke en indbrudstyv – der får glæde af dine julegaver.

“Det handler om, at man får sit hjem til at se ud, som om der er nogen hjemme, selvom man er ude. Det har vi flere ideer til og et af dem er et fake-tv”, siger Politiet til SønderborgNYT.

“Vi anbefaler også Nabohjælp, som er noget af det mest effektive, når vi snakker forebyggelse af indbrud”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag holdt den monile politistation ved Borgen og der kom flere mennesker hen til betjentene og fik en snak.

“Nogle kom med forslag til, hvor vi burde lave fartkontroller. En ville høre om fritagelse for at køre med sele også gælder i udlandet og en ville vide, om hendes campingvogn var for stor til bilen”, siger Politiet.

Der var også spørgsmål om indbrud.

“Jeg er med i dag, fordi jeg arbejder forebyggende med unge mennesker, som vi skal holde ude af kriminalitet”, siger Tommy Wortmann Johnsen, der er en del af SSP. Netop SSP er en del af BoTrygt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han møder unge mennesker, når bekymrede forældre eller andre ringer.

“Kan vi bremse en ung i at stjæle efter det første lille rapseri, så er det herligt”, siger SSP-medarbejderen til SønderborgNYT.

På den vej, hvor Tommy Worthmann Johnsen bor, er der Nabohjælp.

“Og så vil en eventuel indbrudstyv også møde vores hund”, siger han.

Du kan læse mere om hvad to ‘Nabohjælpere’ mener om ordningen HER på LINKET

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...