Nabohjælp er en rigtig god ting

12. december 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det Kriminalpræventive Råd og Bo Trygt siger igen og igen, at det giver mening, at flest muligt tilmelder sig Nabohjælp, der skal være et værn mod indbrud. Sønderborg er et af de områder, hvor rigtigt mange er med i ordningen – og flere kommer hele tiden til.

“Ordningen har gjort det mere trygt på vores gade, hvor vi er fire par, der holder lidt opsyn med tingene”, siger Lisbeth Andersen, som bor i Grundtvigsparken.

Lisbeth Andersen boede tidligere på Sundsmarkvej, hvor hun tog initiativ til Nabohjælp – og ideen tog hun med til den nye adresse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Grundtvigsparken havde vi en periode med flere indbrud og så var vi nogle stykker, der gik rundt i kvarteret på forskellige tidspunkter om aftenen og i løbet af natten. Det hjalp”, siger Lisbeth Andersen til SønderborgNYT.

Hun fortæller videre, at Nabohjælperne i Grundtvigsparken har et direkte nummer til en politiansat, så hjælpen er hurtigt fremme, hvis de ringer.

Vesterled er også med

Det er et lille år siden, tidligere byrådsmedlem Frode Sørensen tog initiativ til, at husstandene på Vesterled gik med i Nabohjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er 38 husstanmde og alle gik med. Vi er delt ind i mindre grupper og når nogen er væk hjemmefra, kigger andre efter deres bolig”, siger Frode Sørensen.

Han ser det som en stor fordel, at naboer kender hinanden.

“Så er det let at lave aftaler med nogen, der lige kigger efter boligen, når man selv skal hjemmefra. Vi holder i hvert fald øje med, om der pludselig holder en flyttebil på vejen”, siger Frode Sørensen. Han fortæller videre, at målet med Nabohjælp er at stresse indbrudstyvene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frode Sørensensen mener også, der er nogle fordele socialt, når naboer hjælper naboer.

“Så  mødes vi jo ind imellem og her hos os har vi da også været på patrulje i området og på den måde lærer vi hinanden at kende”, siger Frode Sørensen.

Hvis du melder dig ind får du:

Netværk med alle nabolagets nabohjælpere

Adgang til at skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag

Feriehjælp, så du kan fortælle betroede feriehjælpere, hvornår dit hjem er alene hjemme

Artiklen fortsætter under annoncen

Mulighed for at koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget

Chancen for at spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer

Velkomstbrev med klistermærker til postkasser og døre

Alle de bedste tricks til forebyggelse og naboskab

Du tilmelder sig ved at hente Nabohjælps app ned på din smartphone eller tablet på GOOGLE PLAY eller APP STORE. Den koster ingenting.

 

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...