Folketingsmedlem Benny Engelbrechts 1. maj-tale

Benny Engelbrecht. Arkivfoto
Benny Engelbrecht. Arkivfoto
1. maj 2024 Politik Skrevet af: Redaktion

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrechts 1. maj-tale:

Kære venner

I dag vil jeg tale om tre emner.

Jeg vil tale om socialdemokratiske resultater.

Jeg vil tale om hvordan vi måske kan ende med ganske store statslige investeringer i nye vejforbindelser på Als.

Og jeg vil minde om, hvor stærkt vores fællesskab er blevet fordi vi er lykkedes med at sikre tårnhøj beskæftigelse.

I sidste uge kunne vi fejre, at det er 100 år siden, Danmark fik sin første socialdemokratiske statsminister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 23. april 1924 dannede Thorvald Stauning sin første regering. På de ethundrede år der er gået siden da, er det velfærdssamfund som vi kender i dag, blevet skabt.

Et samfund hvor vi danskere har frie og lige muligheder, uanset hvilken baggrund vi har.

Fællesskabet sikrer, at uanset om ens forældre er velstillede eller det modsatte, så kan man vælge uddannelse efter interesse og talent, ikke efter familiens økonomiske formåen.

Bliver man ramt af sygdom, står et højt specialiseret sundhedsvæsen klar til at hjælpe, uanset pengepungens størrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle danske statsborgere er berettiget til folkepension, når arbejdslivet er overstået.

Dette er bare tre af vore grundlæggende velfærdsløsninger som mange nok taget for givet i dagens Danmark, men som ikke var virkeligheden i 1924. Det er alle eksempler på, hvordan vi socialdemokrater har bygget samfundet op, gennem vores politiske arbejde.

Vi har aldrig siddet på magten alene. Ikke engang da Stauning fik sit allerbedste valg i 1935 med 46 % af stemmerne, havde vi et rent socialdemokratisk flertal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt hvad vi har skabt, har vi gjort i samarbejde med andre partier, der havde en anden ideologisk grundholdning end os. Alligevel er det lykkedes at skabe en samfundsmodel – det nordiske velfærdssamfund – der i høj grad er kernesocialdemokratisk.

Nu kan I med rette sige: Det er jo fint nok, at du fremhæver hvordan vi socialdemokrater gennem et århundrede har skabt det danske samfund byggesten for byggesten. Men hvad med på den korte bane?

Her kommer vi ikke uden om en af vore største succeser, som det arbejderparti Socialdemokratiet altid har været. En succes der er så stor, at vi næsten kommer til at overse den. Ligesom man kan komme til at overse skoven for bare træer.

Artiklen fortsætter under annoncen

For aldrig før har så mange mennesker i Danmark været i arbejde. Mere end 3 millioner lønmodtagere er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden er under 3 pct. For andet år i træk.

De gode tider på arbejdsmarkedet har banet vejen for store sociale fremskridt. Borgere, der før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, har nu fået en fast fod inden for.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt. Langtidsledigheden er lav.

Det betyder helt konkret, at der er flere hjem i Danmark, hvor vækkeuret ringer om morgenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor børnene ser far og mor gå på arbejde. Hvor flere mærker den selvtillid og værdighed, der følger med, når man kan forsørge sig selv og sine. Flere indgår i et kollegialt fællesskab med andre mennesker. Dygtiggør sig inde for sit felt. Og mærker den stolthed, det er at være et positivt forbillede for sine børn.

Det er godt nyt, at så mange flere er kommet i arbejde, siden socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2019. Men vi er ikke i mål endnu.

Vi skal have flere endnu med på arbejdsmarkedet. Særligt dem, som i dag er på kanten af arbejdsmarkedet.

Men der er sket meget andet. For vi socialdemokrater har også leveret på vores helt store valgløfter.

I 2019 gik vi til valg på, at indføre en ret til tidlig tilbagetrækning, for de der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

For det er ikke alle der har taget en lang uddannelse. Nogle af os er begyndt på arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Og har man været mange år på arbejdsmarkedet, med hårdt fysisk arbejde, så skal man også kunne trække sig tilbage med værdighed, også før man er så nedslidt at man ikke længere kan løfte sit barnebarn op og trøste hende, hvis hun græder.

Da vi for fem år siden gik til valg på at give dem med de længste og hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tilbage lidt før os andre, blev Arne ansigtet på de arbejdere, der havde brug for en værdig tilbagetrækning.

Netop i dag kan vi fejre, at det er blevet tid til, at Arne der lagde navn til pensionen, selv trække sig tilbage.

Arne var 16 år, da han startede som arbejdsdreng på en jernvarefabrik. I dag slutter han sig til 12.700 andre danskere, der har udnyttet deres ret til tidlig pension.

I 2022 gik vi til valg på, at udvalgte grupper i den offentlige sektor skulle have et tiltrængt lønløft for at kunne sikre fastholdelse og rekruttering i en tid, hvor det blive stadig mere vanskeligt, at få den nødvendige arbejdskraft på en række velfærdsområder.

Midlerne insisterede vi på skulle findes og fordeles via en trepartsaftale.

Da vi i 2022 kom med lønløftet blev det kaldt et stort bluffnummer. Det samme, som de sagde om Arne-pensionen i 2019.

Men ligesom vi sikrede Arne sin pension, har vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter leveret på lønløftet.

En stor tak til arbejdsmarkedets parter, som har taget et stort ansvar på sig. Det er et resultat, som vores parti og fagbevægelsen kan være stolte af.

Lønløftet betyder, at knap 180.000 medarbejdere i velfærden vil få en højere grundløn.

Vi lovede en Arne-pension før valget i 2019. Vi leverede den da vi kom i regering og efter det seneste valg, har vi sikret, at den er kommet for at blive. Vi lovede et lønløft før valget i 2022 og vi har leveret det.

Der er dog noget vi ikke lovede før valget i 2022, men som vi alligevel har leveret.

De økonomiske prognoser var nemlig noget mere dystre forud for sidste valg. Der var sågar eksperter der forudså recession og stigende arbejdsløshed. Derfor lovede vi kun at de offentlige udgifter ville stige i takt med at der kommer flere ældre og flere børn. Det man kalder for den demografiske udvikling. Altså en offentlig vækst på cirka en halv procent om året.

Virkeligheden er dog, at dansk økonomi er stærkere end forventet og derfor har vi lagt en økonomisk linje, der lægger op til en højere vækst i den offentlige økonomi.

Når vi ser bort fra de massive investeringer i forsvaret, kommer væksten i den offentlige økonomi i de kommende år til at være omkring 1 % i gennemsnit.

Det er en langt højere planlagt vækst end i nogle af de over 16 år jeg har siddet i Folketinget og selvom man med rette kan påpege, at der sandelig også er behov for at løfte investeringerne i den nære velfærd, i sundhed, i uddannelse, i psykiatri og meget andet, så er det utroligt glædeligt, at der er et bedre råderum.

Jeg siger ikke at vore kommuner og regioner bliver forgyldt med et trylleslag, men der vil blive lidt bedre plads til at prioritere den nære velfærd i de kommende år.

Så lad mig bare lige slå fast. Det der er planlagt er altså en større offentlig vækst end da Lars Løkke Rasmussen var statsminister første gang. En større vækst end da SF indgik i regering under Helle Thorning-Schmidt. En større vækst end da Løkke var statsminister anden gang. Og en højere vækst end da Enhedslisten var støtteparti for den første Mette Frederiksen-regering.

At den brede regering vi indgår i, kan ende med, at levere flere penge til den nære velfærd, end når vi har været afhængige af partier som SF og Enhedslisten, synes jeg meget godt understreger, at vi socialdemokrater altid har vores politiske kompas med, når vi samarbejder med andre partier.

Apropos det brede samarbejde og hvordan det må være resultaterne der skal have lov til at tale.

Så kan vi her i Sønderborg glæde os over, at vores borgmester Erik Lauritzen har meldt sig klar til at tage fire år mere i spidsen for vores kommune.

Vi har brug for en der vil stå i spidsen for det brede samarbejde og som har den rolige og sikre hånd på rattet, også når det blæser – både helt bogstaveligt og i overført betydning.

Der er sket meget i de år Erik har stået i spidsen for kommunen og meget er på vej. Ikke mindst tror jeg vi er mange der ser frem til at det store ferieresort åbner på Als næste år. Det er et godt eksempel på hvad der sker når Christiansborg, kommunen og private virksomheder tænker helt ud af boksen i fællesskab.

Der er dog en anden stor opgave der vil få indflydelse på hvordan vores kommune ser ud i fremtiden. Det ligger på mit bord og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sætte lidt ord på.

Tunnel til Fyn og firesporet vej

Vi har i årevis arbejdet for at gøde jorden for en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Da jeg som transportminister indgik aftalen om fremtidens infrastruktur, var sådan en fast forbindelse en del af aftalen og vi satte en forundersøgelse i gang for at finde ud af præcis hvordan en fast forbindelse skal etableres. Konklusionerne kender vi ikke endnu, selvom jeg nok vil gætte på, at det mere sandsynligt bliver i form af en tunnel, frem for en bro.

Der er dog det meget væsentlige spørgsmål om linjeføring, som jeg gerne vil gøre opmærksom på, kan få indflydelse på fremtidens veje på Als. Vi har hidtil antaget, at en fast forbindelse vil skulle etableres mellem Fynshav og et sted omkring Bøjden på Fyn. Det er dog ikke usandsynligt, at forundersøgelsen vil pege på, at det er mere hensigtsmæssigt at lade den gå fra et sted nord for Nørreskoven på Als – altså længere mod nord end hidtil antaget.

Det vil selv sagt betyde, at der skal bygges en firesporet vej fra rundkørslen i Bro ved Augustenborg og videre forbi Ketting, Guderup og Svenstrup. Nogle steder kan man sikkert udvide den eksisterende vej og andre steder vil man skulle bygge helt ny vej,

For de mange der dagligt pendler til og fra Nordals, for eksempel fordi de arbejder på Danfoss eller LINAK, vil det betyde færre bilkøer og for indbyggerne i Ketting, Guderup og Svenstrup vil det betyde mere sikre og fredelige veje, fordi trafikken selvsagt skal føres udenom byerne.

Tilsvarende vil hovedvejen ved Sønderborg, fra Madeskov-rundkørslen til Alssundbroen skulle udvides fra to til fire spor.

Det er på ingen måde nyt, at der har været overvejelser om sådanne vejforbindelser. Helt tilbage i Sønderjyllands Amts tid, havde man planer for at bygge sådanne veje. Det var en del af de overvejelser der hang sammen med byggeriet af motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev.

Det er for tidligt at konkludere, fordi der fortsat arbejdes med forundersøgelsen, men når jeg nævner det i dag, er det for at vi husker at gøre os tanker om, hvordan vi helst ser trafikken på Als afviklet i fremtiden, for der er vist ingen tvivl om, at det kan give os et kæmpe løft, hvis det skulle ende sådan at staten ikke blot etablere en fast forbindelse mellem Als og Fyn, men også bygger en motortrafikvej til gavn for alle der bor og arbejder på Als.

Når de endelige streger skal til at slås, vil jeg gøre min indflydelse gældende, så det giver de bedst tænkelige løsninger for os her i landsdelen.

For er der én ting jeg ved, så er det at det kan betale sig at være vedholdende.

Lad mig komme med et eksempel.

Da jeg stillede op til Folketinget første gang i 2007, sagde jeg, at jeg ville arbejde for, at vi fik timedrift med toget til Sønderborg. Det er en dagsorden jeg har været ret alene om, kan man vist roligt sige. Men de nødvendige beslutninger blev taget med infrastrukturaftalen og når det nye signalsystem er på plads om nogle år, på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg, ja, så vil der komme tog hver time til stationerne i Sønderborg og Gråsten.

Socialdemokratiet vil ligestilling

For 100 år siden blev den første socialdemokratiske regering dannet. Det betyder, at det også er 100 år siden, at den første kvindelige minister i et demokratisk land blev udpeget.

Det var socialdemokraten Nina Bang, der blev udpeget som undervisningsminister af Thorvald Stauning.

Som på så mange andre områder, mener jeg, at vi kan ranke ryggen i Socialdemokratiet, når det handler om kampen for ligestilling mellem kønnene. Der går efter min mening en lige linje fra, at Stauning udpegede den første kvindelige minister for 100 år siden. At Socialdemokratiet stillede med den første kvindelige formand for Landstinget, Ingeborg Hansen, i 1950. Og at Socialdemokratiet stillede med både den første kvindelige statsminister i Danmark i 2011 og igen med den anden i 2019.

EU-valget

Derfor glæder det mig også, at min gode ven og partifælle, Christel Schaldemose stiller op som spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentsvalget til juni. Christel har siden 2006 repræsenteret vores landsdel på fornemste vis i Bruxelles. Jeg håber I vil være med til at give hende et stærkt valg, så hun med et stærkt mandat kan blive hele Danmarks Christel Schaldemose.

Så med ønsket om en god valgkamp til Danmarks dygtigste Europa-parlamentariker og med ønsket om en fortsat solrig dag til jer alle, vil jeg blot slutte af med at ønsker jer en god 1. maj!

Benne Engelbrecht holder først talen i Risas forsamlingshus i Guderup og skal gentage den på Bakkensbro Skole i Ullerup og hos FOA Sønderborg.

28. maj 2024 Politik, Sønderborg

Grøn omstilling var overskriften i EU-debat på Hotel Alsik

28. maj 2024 Politik

Danfoss og SYNERGI havde tirsdag eftermiddag sat scenen til en EU-debat på Hotel Alsik og den kom til at handle om den grønne omstilling. SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark begynder at bruge energien klogere – i industrien, i de offentlige bygninger og i de danske hjem. Det var bestyrelsesformanden for SYNERGI, […]

Læs mere...