Pergola på seniorbofællesskabet Sct. Jørgens Hospital er indviet

Orangeriet indvies. Foto: Ole Kæhler
Orangeriet indvies. Foto: Ole Kæhler
22. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er der lavet pergola ved Sct. Jørgens Hospital på Ringgade i Sønderborg og den blev indviet i går, tirsdag, hvor der blev skålet i bobler – og beboerne er godt tilfredse med, at de nu kan sidde i haven og kigge sig omkring.

“Sct. Jørgens Hospital er ikke et sygehus, men et seniorbofællesskab, hvor der er plads til 36 beboere”, fortæller Lars Kjeldsen, der er halvdelen af forstanderparret. Hustruen Tine, er den anden halvdel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som udgangspunkt skal de ældre, der bor på stedet, være selvhjulpne.

“Selvfølgelig har vi masser af besøg fra hjemmeplejen”.

Parret fortæller, at de har sat et mål for deres arbejde som forstandere.

“Vi tilbyder tryghed og fællesskab. Der er ingen af vores beboere, som skal sidde alene i deres lille lejlighed, hvis det ikke er et valg, som de har taget”, siger Lars Kjeldsen til SønderborgNYT.

Tine Kjeldsen fortæller, at beboerne ved, hvornår forstanderparret er i huset.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så er de velkommen til at komme ind og få en snak – og vi snakker da også med mange af dem i fællesrummene”, siger hun. Desuden er der en vagttelefon, de ældre kan ringe til, hvis der er et problem.

“Det gør, at vores beboere er dækket ind i 24 timer i alle årets dage”.

Fælllesskab opstår, når mennesker er samme om noget.

“Vi har musikcafeer, ser store begivenheder – som da Frederik blev udråbt som konge – sammen. Vi har fællessang og så har vi en fredagsbar hver måned. Den næste er på fredag og det bliver i vores nye pergola”, siger forstanderparret. Og så er der forresten også lavet en mindre pergola i gården på Sct. Jørgens Hospital.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der sidder man mere i fred”.

Her kan du se billeder fra indvielsen.

22. juni 2024 Kultur, Sønderborg

Her kan du se Skt. Hans-bål

22. juni 2024 Kultur

I morgen, søndag, er det Skt. Hans og det fejres en masse steder i kommunen – og her kan du se de steder, som har fortalt SønderborgNYT, at de vil tænde bål. Meteologerne har lovet tørvejr – og heldigvis er der ikke varslet forbud mod at tænde bål. Fluepapiret: Til Sankt Hans er der både […]

Læs mere...