Debat: EU skal bekæmpe løndumping

John Brandt er klar til EU. Foto: Ole Kæhler

John Brandt er klar til EU. Foto: Ole Kæhler

1. maj 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

EU-kandidat John Brandt, SF, Sønderborg, skriver:

I et Europa, hvor den fri bevæglighed og fri arbejdskraft er en realitet, står vi over for nogle udfordringer på arbejdsmarkedet, herunder løndumping.

I Danmark har vi en stolt tradition for at værne om arbejdstagernes rettigheder og sørge for god løn og arbejdsforhold. Rettigheder som ikke kom let, men var resultat af mange års kamp og sammenhold.

Det er meget vigtigt, at EU fortsætter med at styrke de rettigheder og bekæmpe løndumping for at sikre, arbejdere i Europa behandles retfærdigt og med respekt. Dette kræver en fælles indsats og fælles regler på tværs af EU for at sikre, at ingen bliver snydt med deres løn og arbejdsforhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løndumping skal ikke have plads i et moderne, retfærdigt og solidarisk Europa. Det skader de enkelte arbejdstagere, men svækker også hele samfundets velfærd og sammenhængskraft. Derfor er det meget vigtigt, at vi alle står sammen om at bekæmpe uretfærdigheder på arbejdsmarkedet.

Vi skal huske på, at et stærkt og retfærdigt arbejdsmarked er grundlaget for vores vidunderlige og elskede velfærdssamfund. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet kæmper for at beskytte arbejdstagere og sikre, at alle kan få job, hvor de føler sig trygge og værdsat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rigtig glædelig 1.maj

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...