I Sønderborg gøres der en stor indsats imod ulovligt skole-fravær

Nord-Als Skolen. Arkivfoto: Sønderborg Kommune
Nord-Als Skolen. Arkivfoto: Sønderborg Kommune
30. april 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen har varslet, at der skal gøre noget for at få det ulovlige fravær blandt folkeskoler ned – og det, der skal gøres, det er at skære familiernes børne- og ungeydelse, hvis børnene ikke møder i skole.

I folkeskolerne i Sønderborg Kommune har der gennem flere år været en indsats, som skal sikre, at skolebørn kommer i skole. For adskillige år siden var der kendskab til at 80 børn, som havde flere end 50 dages ‘ulovligt’ fravær på et skoleår.

“Der gøres en stor indsats på enkelte skoler, som har samtaler med forældre til børn med højt fravær og deres forældre. I reglen findes der en løsning, som virker”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I sidste ende er der Flyverskolen, som skræddersyr en løsning til hvert enkelt barn, men langt de fleste børn bliver ‘samlet op’ af deres egen skole”, siger udvalgsformanden.

Jesper Smaling er ikke den eneste lokale socialdemokrat, som mener, at straf ikke er løsningen på fravær.

“Børn skal ikke straffes, men støttes, når de har et højt skolefravær, som undersøgelser viser, ofte er et tegn på mistrivsel”, skrev partifælle og byrådsmedlem Didde Lauritzen i et debatindlæg på SønderborgNYT i går, mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatsen for børn med højt ulovligt fravær, pjækkeri, var en mærkesag for Karen Damm, der tidligere var løsgænger i Byrådet. Efter hun gennem nogle år tog sagen op i Byrådet, når hun fik mulighed for det, fik hun skrevet en indsats for de børn ind i budgettet.

I sensommeren 2014 satte forvaltningen mandskab på opgaven og det har tilsyneladende hjulpet.

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...