Tomme butikker skal nok blive levende igen

Audika-lokalerne kan blive en tøjbutik. Foto: Ole Kæhler
Audika-lokalerne kan blive en tøjbutik. Foto: Ole Kæhler
14. maj 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er en del tomme butikker i Perlegade, men det betyder ikke, at handelsgaden langsomt tømmes for forretninger, som vi kan shoppe i. NOA NOAs lokaler er lejet ud til et andet tøjfirma, Masai, og nogle af de andre tomme lokaler er også udlejet.

Ejendomsmæglerfirmaet 1A Bolig & Erhverv har fået opgaven med at finde lejere til flere af de tomme butikslokaler og her er ejendomsmægler Kia Jakobsen optimist.

“Det går ikke så trægt med at leje butikslokaler ud, som nogen tror”, siger hun til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ser vi på den ende af Perlegade, hvor føtex havde butik, så er der – udover føtex-bygningen – ingen ledige butikslokaler. Audika har forladt deres lokale og det er velegnet til eksempelvis en tøjbutik – og så er der et stort baglokale, som sagtens kan blive en del af butikslokalet”, siger Kia Jakobsen, der er sikker på, at der nok skal komme en lejer.

Citychef Axel Nielsen fra Vores Sønderborg synes, det er træls, når der er tomme butikker.

“Men der vil altid være butikslokaler, som står tomme. Nye butikker åbner og nogle lukker ned. Sådan er verden og vi prøver at finde nye lejere, der matcher både lokalerne og gaden”, siger han til SønderborgNYT og tilføjer, at han ikke går efter flere pizzariaer eller frisører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se hvor der butikslokaler, som er ledige.

26. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Sønderborg Lindy Hoppers fejrede dansen på Rådhustorvet

26. maj 2024 Kultur

En flashmob er, når en gruppe mennesker hurtigt samles et offentlig sted – udfører en handling – og forsvinder igen. Og det var lige det, som Sønderborg Lindyhoppers gjorde søndag eftermiddag på Rådhustorvet. “Det er Dansens Kunstdag og vi dansede en dans på Rådhustorvet. Den var med afsæt i Frankie Mannings Shimsam og jeg har […]

Læs mere...