Danfoss og SYNERGI inviterer til EU-debat

28. maj er der EU-debat på Hotel Alsik. Arkivfoto: Ole Kæhler
28. maj er der EU-debat på Hotel Alsik. Arkivfoto: Ole Kæhler
9. maj 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Danfoss og SYNERGI inviterer til EU-debat op til det kommende Europa-Parlamentsvalg, hvor kandidater fra seks folketingspartier deltager. Temaet for debatten er klima, grøn omstilling, og hvordan EU håndterer, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik.

Debatten foregår tirsdag den 28. maj kl. 15 – 17 på Hotel Alsik i Sønderborg. I debatten deltager en lang række kandidater til Europa-Parlamentsvalget, nemlig Niels Fuglsang, Socialdemokratiet, Ulla Tørnæs, Venstre, Stine Bosse, Moderaterne, Villy Søvndal, SF, Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre og Marcus Knuth fra Konservative.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er gratis at deltage og alle er velkomne, oplyser arrangørerne.

Den 9. juni 2024 skal danskerne atter til stemmeurnerne, når det næste hold EU-parlamentarikere skal vælges til Europa-Parlamentet.Derfor inviterer Danfoss i samarbejde med SYNERGI til et debatarrangement om klima, grøn omstilling, sikkerhed, og EU’s rolle på disse vigtige områder.

Debatten modereres af Niels Krause-Kjær.

Der kommer oplæg til debatten fra Bendt Bendtsen fra SYNERGI, som vil tale om grøn omstilling i EU

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan håndterer vi, at energipolitik er blevet til sikkerhedspolitik?

Er det realistisk, at EU når sine klimamål for 2030?

Rasmus Abildgaard Kristensen fra Danfoss kommer med et oplæg om Energieffektivitet og fremtidens energisystem

Hvad er energieffektivitet, og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan ser fremtidens energisystem ud?

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...