På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke.
Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de står bag Børnefestivalen på en dag, der ifølge DMI bliver med masser af sol og hele 22 graders varme.
“Als Udlejning kommer med alle deres ting, der bliver salg af mad og alkoholfri drikkevarer – men gæsterne må gerne selv tage begge dele med”, siger de to arrangører til SønderborgNYT og tilføjer:
“Når vi ikke synes, der skal være alkohol på pladsen den dag, så er det fordi, det er et børnearrangement”.
Gæsterne på Ringriderpladsen køber et armbånd og det giver fri adgang til musik, trylleri, legeland og andre aktiviteter – og man må gerne forlade pladsen og komme igen.
For at give børnene en ekstra god oplevelse, så kommer Hr. skæg.
“Vi får også besøg af håndboldspillere fra fra SønderjyskEs herreligahold, så børn kan prøve at spille lidt bold med eller mod de professionelle”, siger Bo Zachariassen.
På Børnestivalens Facebook kan du følge med i, hvad der kommer til at ske.



















