Skyttebrødrene er klar til Kongeskydning og optog gennem Perlegade

Skyttebrødre på Rådhustorvet. Arkivfoto: Ole Kæhler
Skyttebrødre på Rådhustorvet. Arkivfoto: Ole Kæhler
12. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 8. juni kommer de festklædte skyttebrødre gennem Perlegade, men inden de når så langt, så skal de førswt til Broager og spise morgenmad – og derefter skal de ha’ fundet ud af, hvilken af dem, der bliver dagens bedste skytte og dermed Skyttekonge.

Der er Kongeskydning for Skyttelaugets medlemmer den 8. juni og det foregår på skydebanen på Kær Vestermark. Skyttekongen skyder først, efterfulgt af oldermanden, formanden, borgmesteren, og æresgæsten.

Klokken 10 er skydningen slut og Skyttekongen 2024 kåres.Der er også kåring af prins og kronprins, oplyser Borgerforeningens Skyttelaug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Straks efter sætter skytterne sig i en bus og kører til Mølleparken Plejecenter – og de går i optog – med Sønderborg Garden i front – ind i plejecentrets have, hvor flaget hejses og der deles blomster ud.

Klokken 11:15 marcherer skyttebrødre og garden til gennem Perlegade til Rådhuset, hvor de modtages af borgmesteren og det års æresgæst, Jimmy Illner, som er formand for Sønderborg Skyttekreds.

Klokken 12 er der medaljeoverrækkelse på Rådhustorvet, hvor Green Pipe Forest Band støder til og spiller sammen med Sønderborg Garden. Herefter marcheres retur gennem Perlegade sammen med Sønderborg Garden. Ved plejecentret holder bussen klar til at fragte de feststemte skytter til Skovhuse på Kær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når skytterne kommer frem til Kulturhuset-Skyttehuset på Skovhuse, så blæser Jagthornsblæserne til skyttefrokost.

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...