Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

Unge-workshop. Foto: Ole Kæhler
Unge-workshop. Foto: Ole Kæhler
7. maj 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud.

“Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i Mejeriet mandag eftermiddag. Fra byrådet havde hun følgeskab af Kirsten Bachmann og Christel Leiendecker.

“Vi vil gerne havde Jeres input til, hvordan byrummet skal indrettes og I skal huske, at I er eksperter i at være unge og ikke i kommunal planstrategi. Det er der andre, der er”, sagde ungekoordinator Lykke Farre til de ti unge, som gerne vil prøve at sætte deres præg på det kommende byrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lykke Farre forklarede med stor grundighed, at byrummet ikke kommer til at blive klar til brug i efteråret og måske heller ikke i de kommende år.

“Først skal kollegiet jo bygges, så måske åbner byrummet først, når I er rejst fra Sønderborg”.

Christel Leiendecker, der er formand for Kultur, Fritid og Medborgerskab, opfordrede de unge til at komme med deres forslag.

“Kom bare med Jeres forslag – uanset hvor skøre I tror, de er. Vi tager dem allesammen med hjem og så vælger vi politikere i sidste ende”, sagde hun. Det er meget tidligt i processen, de unge skal høres – og det er der gode grunde til.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har Mejeriet, vi har Sønderborghus og så er vi tæt på Rutebilstationen, så det er et område, hvor unge færdes. Vi politikere tror nogle gang, at vi ved, hvad unge vil have. Men det gør vi jo ikke”, sagde Kirsten Bachmann, som er formand for Teknik, By og Boligudvalget.

“Jeg synes, der er dejligt, at I vil være med i den her workshop og jeg er jo vant til at arbejde sammen med unge, det er så via sundhedsudvalget, hvor jeg er formand”, sagde Didde Lauritzen.

Herefter blev de unge delt op i tre grupper og de fik hver en politiker med. Efter en tur udenfor på den plads, som det handler om, så gik arbejdet i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viste sig, at det med at tage de unge med råd, det var en rigtig god idé.

Der fortalte Kirsten Bachmann til SønderborgNYT efter workshoppen var slut.

“Der kom flere rigtigt gode ideer og selvom der var tre grupper, så var der meget, der gik igen hos dem alle. For eksempel ønskes der meget grønt på pladsen. Der skal være mulighed for at købe mad – og så skal der være større områder med plads til fællesskab og også mindre, hvor man kan være mere private”, sagde Kirsten Bachmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De unge fortalte også, der skal være bordfodbold eller andre former for aktiviter. Når unge er sammen, så vil de gøre noget sammen. Der skal selvfølgelig være belysning i byrummet og her mener de unge, der skal være blødt og dæmpet lys, men alligevel skal der være lys nok til, at området er trygt. Hele området skal afskærmes, så udsigten ikke bliver Rutebilstationen, men byrummet skal samtidigt byde indenfor”.

“I alle tre grupper var der også enighed om, det skal være et byrum til de unge i kommunen – og også til dem, der skal bo i klollegiet. Det skal ikke være et sted til mødre med barnevogne”, sagde Kirsten Bachmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra workshoppen.

19. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Søndag blev der delt gratis madvarer ud

19. maj 2024 Frivillige

Søndag blev der delt gratis madvarer ud til mennesker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og det var lokale frivillige fra Stop Spild Lokalt, der havde sat scenen i Frivillighedens Hus. “Sent lørdag aften var vi rundt og hente madvarer, som ellers ville falde for sidste dato, i varehusene. Derefter […]

Læs mere...