Ny lokalplan for Gråsten bymidte

Markedsdage i Gråsten : Arkivfoto: Ole Kæhler

Markedsdage i Gråsten : Arkivfoto: Ole Kæhler

1. maj 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

En ny lokalplan for Gråsten by og Gråsten midtby blev tirsdag godkendt på udvalgsmødet i Teknik, By og Boligudvalget. Den nye lokalplan kommer i kølvandet på, at der blev nedlagt et såkaldt §14-forbud imod, at stueetagen i Slotsgade 1 i Gråsten skulle ændres til beboelse.

Baggrunden for beslutningen er, at en ændring af ejendommens stueetage til boliger vil påvirke og ændre karakteren af Gråstens centrale bymidte i en retning, der strider imod de bærende principper i bystrategien for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund. Det skyldes, at boliger i stueplan, orienteret mod Torvet, vil opleves som private og lukkede, hvilket vil udvande potentialet for bylivsgenererende og turismeunderbyggende funktioner i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg håber virkelig, at det kan lykkes for Gråsten Handel og Gråsten Forum med flere at skabe en midtby og torvemiljøer med butikker, cafeer, udeservering med mere i ejendommene omkring torvet og i nærheden af bymidten, både til glæde for borgerne i Gråsten og for de turister er kommer til byen”, siger udvalgsmedlem Erik Krogh til SønderborgNYT.

”Jeg kan være bekymret for, at når ejerne af ejendommene i midtby og torveområdet, ikke kan få udlejet eller anvendt deres arealer i stueplan til butiksformål eller andre erhvervsformål inden for en anskuelig tidshorisont, så er de med den nye lokalplan blevet stavnsbundet og har ikke mulighed for anden benyttelse af disse”, siger Erik Krogh fra Venstre og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg håber meget, at min bekymring ikke bliver en realitet”.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...