Kirkeministeriet sender penge til Egen Kirke

Egen Kirke. Arkivfoto
Egen Kirke. Arkivfoto
1. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

By, Land og Kirkeministeriet sender 74.810 kroner til istandsættelse af Egen Kirke.

I alt 16 kirker får i år tilskud fra kirkeistandsættelsesordningen. De øvrige 15 modtagere er placeret over det meste af landet; en kirke på Ærø, to kirker på Fyn, syv kirker i Sydjylland og fem kirker i Midt- og Vestjylland.

Nationalmuseet har vurderet de 16 kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige på grund af deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi.

Egen Kirke er en romansk munkestensbygning med et sakristi fra 1628 og en korsarm fra 1797. Kirken har intet tårn, men derimod en tagrytter fra 1888. Inde i kirkerummet er der bevaret inventar fra flere dele af kirkens lange historie, heriblandt et sengotisk korbuekrucifiks, en sengotisk altertavle fra 1515 og en prædikestol fra 1600. Særligt bemærkelsesværdig er den romanske døbefont fra 1200-tallet. Fonten, som er udført af gotlandsk sandsten og udsmykket med bægerblade på kummen, er bemalet med en farvesætning fra 1930, hvorunder der findes ældre bemalinger, bl.a. fra middelalderen, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet i Egen indebærer en konservering og nymaling af kirkens middelalderlige døbefont. Nymalingen udføres på baggrund af en allerede udført farvearkæologisk undersøgelse samt yderligere undersøgelser af de bevarede farvelag, som findes på døbefonten.

Det er velkendt, at hovedparten af landets romanske døbefonte har været bemalede. I en bølge af ’farveangst’ i 1880erne fjernede man imidlertid farvelag i stor stil, hvilket har resulteret i, at historiske farvelag på danske, middelalderlige døbefonte i dag er bevaret i meget lille omfang.

Artiklen fortsætter under annoncen

At døbefonten i Egen Kirke har bevaret sine farvelag skyldes, at kirken i slutningen af 1800-tallet lå i tysk område, og Menighedsrådets ønske om nymaling muliggøres altså af en national, historisk omstændighed.

Projektet kan være med til at bygge videre på vores viden om middelalderens farver, og vil muligvis tillade os at grave et spadestik dybere ned i fortidens mentalitet. Menighedsrådets ansøgning berører kulturhistorie af enestående, national betydning og er således absolut støtteværdig.

22. maj 2024 112, Nordborg

Hærværk på shelter giver utryghed

22. maj 2024 112

Vi er mange i vores kvarteret omkring den gamle Pøl børnehave, der er meget trætte af, at unge og børn, der sviner og ødelægger shelteret og bruger den som deres ’misbruger-hule’, den er ubrugeligt for andre end dem, skriver beboere i området til SønderborgNYT. Hærværket er meldt til politiet, som ’ikke har tid til at […]

Læs mere...